Uafhængig ejendomsmægler
Lav en ny søgning

Første række til Limfjorden

Skøn beliggende sommerhus i første række med få meter til strand, badebro og Limfjorden med en vidunderlig fjordudsigt til Mors. Udsigten er fantastisk i sig selv, både fra boligen og grunden, der har skel til fælles rolig vej med strand og fjord på den anden side. Området har meget at byde på, både i Salling og på Mors. Her kan nydes mange gode gåture, børnene har mulighed for at lege ved stranden, mens de voksne holder øje fra sommerhusets terrasse og alt imens udsigten kan nydes til Fjorden, Mors og den flotte Sallingsund bro. Yderligere ligger Pinenhus med restaurant som en af de nærmeste naboer.

Sommerhuset er vandskuret og har en god stil med reelle rum og stort fælles opholdsrum, der selvfølgelig ligger ud mod vest til udsigten.
Velkommen indenfor: et stort bryggers med skabe, bord, vask og hårde hvidevarer. Herfra kommer vi ind i køkkenområdet med et pænt Designer køkken fra 2010 og udgang mod sydvendt terrasse. Køkkenet er i åben forbindelse med resten af fællesrummet, der består af alrum / stue med trægulv, brændeovn, 2 store dobbelt terrassedøre mod vestvendt terrasse og den meget flotte udsigt. Åben mellemgang med ovenlys og herfra er der adgang til pænt badeværelse fra 2010, 3 værelser og et større soveværelse med skabe og udgang til overdækket terrasse, ligeledes mod vest og udsigten.
Grunden er udlagt med stort græsområde fra huset ned til vejen med opkørsel til carport. Yderligere er der et større udhus med mulighed for opbevaring af bl.a. ting som kan benyttes på fjorden. Foran huset mod vest er der en stor flisebelagt terrasse, hvor en del er overdækket. Huset ligger op mod skrænten og bag huset er der endnu et stort flisebelagt område.
Alt i alt et super dejligt sted, uanset om det er en dejlig sommerdag og tiden benyttes på terrassen og derfra lige ned og tage en dukkert eller en efterårsdag, hvor Limfjorden og naturen kan nydes fra sofaen i stuen ved brændeovnen.
Stort moderne og lyst sommerhus beliggende i dejlig natur og bestemt et område med mange gode aktiviteter, forhør nærmere.

Dokumenter
Her kan du hente dokumenter vedrørende sagen. Alle filerne er i PDF format.

Book fremvisning

Klintevej 5, sallingsund, 7870 Roslev

Dine oplysninger


Ønsket tidspunkt

Byt din bolig

Dine oplysninger


Download dokumenter

Klintevej 5, sallingsund, 7870 Roslev

Dine oplysninger


Bliv ringet op

Dine oplysninger