Uafhængig ejendomsmægler
Lav en ny søgning
 

Fritliggende landsted med super gode udhuse.

Et dejligt fritliggende landsted kun 1 km. fra Breum, som har alt, hvad familien har brug for i hverdagen. Her er muligheden for at bo i fri omgivelser og stadig kun med få minutter til skole, børnepasning, indkøb, hal mv. Ejendommen består af en bygning i vinkel, som både har bolig og udhus. Derudover er der en dobbelt garage. I boligarealet er en stor gildesal / aktivitetsrum, som kan indrettes til værelsesafdeling, såfremt flere og større værelser ønskes.

Velkommen indenfor i en hyggelig bolig med følgende indretning: stort dejligt bryggers med masser af plads, også til hårde hvidevarer. Herfra er der adgang til et meget stort aktivitetsrum, som er den del af beboelsen og kan laves om til enten stue eller værelser, såfremt ønskes. Fra bryggers er der også indgang til resten af boligen, som består mellemgang med gulvvarme, gæstetoilet og 2 gode værelser, hvor det ene har skabe. Yderligere er der et meget stort lyst badeværelse fra 1995 med hvidt inventar, gulvvarme, badekar og bruseniche og et soveværelse med skabe. Fra gangen er der også entre og indgang til et godt køkken med lyst inventar og videre adgang til en hyggelig stue med trappe til 1. sal. Stuen fremstår lidt mørkt, men kan ændres ved modernisering og såfremt ønskes, kan stue og køkken også sammenlægges. Fra stuen er der en super dejlig stor opvarmet udestue (gulvvarme) med en dejlig udsigt og udgang til haven.
1. sal består af en hyggestue med loft i kip og et stort vinduesparti med udgang til svalegang, hvor der er en dejlig udsigt over området. Stuen kan også evt. benyttes til et stort værelse. Ejendommen opvarmes med pillefyr.

Udhuset som ligger i forlængelse af stuehuset består af en stor lade med nye spær, tag, vægge mv. i 2018 og med loft i kip, så her er der mulighed for at have div. hobbies, som også kræver højde. I laden er der et renoveret fyrrum med et pillefyr, ligeledes fra 2018. Fritliggende er en flot muret garage, der er tilbygget i 2005 med 2 elporte. Og et ældre udhus til campingvogn.

Grunden er anlagt med grusvej langs haven til gårdsplads og en hyggelig have mod syd / vest. Haven består af stor græsplæne, store træer og helt sikkert et godt sted at være barn, da der er rig mulighed for at boltre sig både i haven, men bestemt også i enten et fint udhus, aktivitetsrummet mv.

Her får familien muligheden for at have mange former for aktiviteter og en god hverdag i rolige omgivelser, da huset ligger op ad grusvej, men alligevel nær Breum By.
Dokumenter
Her kan du hente dokumenter vedrørende sagen. Alle filerne er i PDF format.

ElInstallation.pdfEnergimaerkning.pdfsag.pdfTilstandsrapport.pdf

Book fremvisning

Breumvej 29, Breum, 7870 Roslev

Dine oplysninger


Ønsket tidspunkt

Byt din bolig

Dine oplysninger


Download dokumenter

Breumvej 29, Breum, 7870 Roslev

Dine oplysninger


Bliv ringet op

Dine oplysninger