SOLGT!



Boligen er solgt
Villa med udsigt til sø og stor garage
En god familie villa beliggende med skøn udsigt over sø med Dueholm skolen bagved. Det betyder også at hverdagen for familien bliver nemt, da de større børn er i gåafstand fra skole, fritidsinteresser mv. Tilhørende villaen er en super fin muret garage på 65 m2 fra 2008.
Villaen har følgende indretning: pænt bryggers med gulvvarme, lyst skabsinventar, bord, vask og plads til hårde hvidevarer. Mellemgang i åben forbindelse med entre, et fint badeværelse i lyse farver med bruseniche og gulvvarme og et godt værelse. Større køkken med god plads til spisebord og en meget stor stue bestående af spisestue med brændeovn og opholdstue i vinkel, der har udgang til en dejlig vestvendt overdækket terrasse med udsigt over søen. Fra stue er der adgang til et soveværelse med skabe og et værelse.
Flot garage i en god stil på 65 m2 fra 2008 med 2 elporte og et værkstedsrum.
Grunden er nem og velanlagt med forhave mest bestående af græs og hæk. Mellem villa og garage er der er et stort flisebelagt område med adgang til overdækket terrasse og haven mod vest, også mest med græs, hæk og store træer. Villaen ligger i en passende afstand fra Fruevej og bag villaen er både en charmerende vestvendt have, terrasse og udsigt til søen.
En velbeliggende og velholdt villa, som nemt kan optimeres til nutidens stil og som gør familiens hverdag noget nemmere grundet en god beliggenhed.