Uafhængig ejendomsmægler
Lav en ny søgning
 

Hyggelig villa og grund ud til åen

Hyggelig villa og grund beliggende midt i Durup by med skel til å og dermed mulighed for at sidde på egen grund med en kop kaffe og nyde naturen og stadig være midt i byen. Durup by er en hyggelig by, der har det meste, som familien har brug for i hverdagen. Idyllisk grund og have, der er privat og ligger op ad egen vej, og dermed væk fra Ågade, som især er en fordel for børnefamilien.

Villaen har en god indretning og såfremt det ønskes, så kan indretningen forholdsvis nemt ændres til en moderne og tidssvarende bolig ved at tage en væg ned. Forhør nærmere på en fremvisning. Boligen har følgende indretning: stort og praktisk bryggers med plads til hårde hvidevarer og med indgang til et disponibelt rum, som både kan benyttes til opbevaring, viktualierum, tørrerum mv. Yderligere er der fra bryggers adgang til køkkenet, som er af ældre dato, men lyst og funktionelt. Herfra er der en mellemgang, der er i åben forbindelse med entre og med indgang til stuen, et gæstetoilet og et fint soveværelse med skabe. Stuen er stor og super hyggelig med store vinduer / skydedør til sydvendt terrasse og have. I stuen er der vinkeltrappe med adgang til 1. salen. Da køkken, gang og stue har fælles væg, kan den nedtages, og dermed får man et stort lyst og moderne køkken-alrum og stue med udsigt, udgang til terrasse og have. Loftet i stuen har haft en skade, og der ligger en forsikringssum som medfølger til nyt loft.

1. salen er også velindrettet med opgang til repos og herfra er der 2 gode værelser, et badeværelse med brus og et meget stort værelse / stue med udgang til svalegang.

En idyllisk og privat grund med egen indkørsel op til villaen og til carport. Forhaven er flisebelagt og fungerer som terrasse og indgang til både bryggers og entre. For enden af terrassen ligger et udhus med værkstedsrum. Haven er virkelig skøn og ugenert med stor terrasse, buske, træer, bede, græsplæne og med adgang til siddeplads ved åen. På græsplænen er et ældre charmerende havehus med kælder, så har familien grønne fingre, er der rig mulighed for vinteropbevaring af planter eller fundamentet til et orangeri.

En virkelig dejlig og hyggelig villa og grund midt i byen, der giver både tryghed og privatliv for familien, der gerne vil have noget af det hele.
Dokumenter
Her kan du hente dokumenter vedrørende sagen. Alle filerne er i PDF format.

ElInstallation.pdfEnergimaerkning.pdfSalgsopstilling.pdfTilstandsrapport.pdf

Book fremvisning

Ågade 12, Durup, 7870 Roslev

Dine oplysninger


Ønsket tidspunkt

Byt din bolig

Dine oplysninger


Download dokumenter

Ågade 12, Durup, 7870 Roslev

Dine oplysninger


Bliv ringet op

Dine oplysninger