Uafhængig ejendomsmægler
Lav en ny søgning
 

Dejlig beliggende villa på stor grund med fjordudsigt

Super dejlig beliggende villa med skøn udsigt over Sillerslev Havn og Limfjorden. Her får du muligheden for at eje et dejligt sted med få meter ned til fjord, god badestrand og ikke mindst et miljø, der oser af hygge i en god blanding af lokale og turister. Tilmed er villaen beliggende på en 2.874 m2 stor og meget velanlagt grund med en virkelig dejlig have, hvorfra der selvfølgelig også er fjordudsigt.

Villaen har følgende indretning: bryggers med skabe, bord, vask og plads til hårde hvidevarer. Fra bryggers er der mellemgang, der også er fordelingsrum til alle villaens øvrige rum. Her er 2 store værelser med skabe og udsigt til haven, åben entre, flot badeværelse fra 2006 med gulvvarme, bruseniche og flot inventar. Yderligere er der indgang til både køkken og stor stue. Køkkenet er oprindeligt og hyggeligt med plads til spisebord og herfra er der også adgang til den store stue, der ligger i vinkel og i åben forbindelse til en flot tilbygning fra 1999 med gulvvarme, loft i kip og et stort vinduesparti med den skønneste udsigt og udgang til en flisebelagt sydvendt terrasse. Der er mulighed for at lave endnu et værelse i den store stue og tilmed også åbne mellem køkken og stue, så køkkenområdet bliver mere lyst og får dermed også den dejlige udsigt.

Grunden er anlagt med indkørsel gennem flot låge, der er i samme stil som indhegningen langs vejen. Via den flisebelagt indkørsel er der 2 garager, hvor den ene er stor og også benyttet til værkstedsrum. Bag villaen mod vest er der et område (tidl. terrasse), hvorfra der er udsigt over haven med fjorden i baggrunden. Resten af grunden er en stor og meget fin have med niveauforskelle, bede, træer og stor græsplæne.

Et skønt sted med en vidunderlig udsigt og mulighed for at benytte de faciliteter havnen og området giver. Villaen kan både benyttes til bolig eller til fritidsbrug.
Dokumenter
Her kan du hente dokumenter vedrørende sagen. Alle filerne er i PDF format.

ElInstallation.pdfEnergimaerkning.pdfsag.pdfTilstandsrapport.pdf

Book fremvisning

Havnevej 72, Sillerslev, 7990 Øster Assels

Dine oplysninger


Ønsket tidspunkt

Byt din bolig

Dine oplysninger


Download dokumenter

Havnevej 72, Sillerslev, 7990 Øster Assels

Dine oplysninger


Bliv ringet op

Dine oplysninger