Uafhængig ejendomsmægler
Lav en ny søgning
 

Husets opvarmet areal er 236 m2 fordelt på 2 plan.

Flot villa fra 2001 med mange fine detaljer og fjordudsigt beliggende i et attraktivt kvarter i den sydlige del af Nykøbing. Villaen har en spændende byggestil i gode materialer med en super god indretning, som både er hensigtsmæssigt for børnefamilien med små børn, teenager og endda til parret, der gerne vil nyde en super fin og moderne bolig med flot udsigt. Boligen er på 160 m2, hvor de 130 m2 er i stueplan og 30 m2 er bolig i underetagen. (bygget på skråning) Derudover er der 76 m2 i underetagen, som bl.a. er fællesrum med udgang, dips. rum og et vaskerum. Hele underetagen har en loftshøjde på ca. 245 cm og en stor del af underetagen er fri af niveau.

Villaen er bygget i flere niveauer med entre i plan og herfra er der adgang til stueplan og underetagen. Flot stueplan med loft i kip og en super flot og unik byggestil, der giver boligen kant og samtidig fremstår den moderne og spændende i hyggelige omgivelser. Velkommen op i en dejlig stue med brændeovn, store vinduer, flot fjordudsigt og udgang til en fin ophævet terrasse. I åben forbindelse med stue er køkken / alrum i vinkel med et moderne og stilrent køkken med alrum og god plads til spisebord. Herfra er der udgang til sydvendt terrasse. Fra stuen er der adgang til et fint værelse, flot badeværelse og et soveværelse med walk-in closet. Der er ligeledes udgang fra soveværelset til den sammenhængende terrasse, der går rundt på 3 sider af villaen.

Underetagen er flot og imødekommende med delvis boligareal og indrettet som følgende: stort fællesrum med udgang til haven. Der er mange muligheder for udnyttelse af rummet til eksempelvis bordtennis, billard, fester, hobbyrum eller mange andre ting. Fra fælles arealet er der 2 gode værelser, endnu et fint badeværelse, et velindrettet bryggers / vaskerum med et opbevaringsrum. Yderligere er der et større disp. rum til opbevaring med vask og nedgang til vinkælder. Der er gulvvarme overalt på begge plan med kvalitets trægulve og Travertin gulvfliser. Yderligere er ejendommen fuldmuret og med vandskuret vægge i boligen. Mahogni vinduer og døre.

Grunden er velanlagt og i flere niveauer med indkørsel til en stor flot muret dobbelt garage med god plads og flisebelagt nedgang til villaen. Som beskrevet er der en flot galvaniseret træterrasse på 3 sider af villaen med en dejlig udsigt. Hyggelig og privat have med læ og god plads til leg og hygge.

Alt i alt en spændende kvalitets villa i en unik og speciel byggestil, som fremstår lys og moderne med en vidunderlig udsigt over området og Limfjorden.


Dokumenter
Her kan du hente dokumenter vedrørende sagen. Alle filerne er i PDF format.

Energimaerkning.pdfsag.pdf

Book fremvisning

Lyngbjergvej 37B, 7900 Nykøbing M

Dine oplysninger


Ønsket tidspunkt

Byt din bolig

Dine oplysninger


Download dokumenter

Lyngbjergvej 37B, 7900 Nykøbing M

Dine oplysninger


Bliv ringet op

Dine oplysninger