Uafhængig ejendomsmægler
Lav en ny søgning
 

Skøn beliggende ejendom i frie omgivelser.

I frie og private omgivelser på en dejlig grund med skøn udsigt ligger denne landejendom med både bolig og passende udhus. Ejendommen er beliggende få minutters kørsel fra Bjergby og Ø. Jølby, der både har skoler, flere børnehaver, indkøb, fritidsaktivitet mv.

Ejendommen består af en vinkelbygning med en bolig på 182 m2 og et udhus på 145 m2. Boligen har indretning: stor entre / gang med adgang til en flot stue med skøn udsigt og udgang til en påbegyndt træterrasse. Et rummeligt soveværelse, et værelse og et pænt gæstetoilet og mellemgang til udhuset ligger også fra entreen samt et viktualierum. Yderligere er der indgang til et stort bryggers med gulvvarme, skabe og plads til hårde hvidevarer med videre adgang til et dejligt lyst badeværelse med bruseniche og gulvvarme. Stort og rummeligt køkken / alrum med lyst køkken i vinkel og god plads til spisebord. Køkken / alrummet er hyggeligt med synlige bjælker, brændeovn og også med en skøn udsigt over markerne. Fra alrummet er der en stor stue i vinkel og endnu et værelse. Der er rig mulighed for at lave endnu flere gode værelser, da en af stuerne kan opdeles.

Der er direkte adgang fra boligen ud i udhuset, som består af fyrrum, en stor isoleret garage / værkstedsrum og en mindre ladebygninng. Udhuset giver mange muligheder for benyttelse og i laden er der høj til loft. Ejendommen er velholdt med en fin og lys bolig. Ejendommen opvarmes med pillefyr fra 2010 og fastbrændselsfyr.

En virkelig dejlig beliggenhed i rolige omgivelser som deles med et rigt dyreliv. Grunden er på 2631 m2 bestående af gårdsplads med terrasse, der vender mod syd med udsyn til åbne marker. Mod vest er haven mest med træer og græsplæne og en påbegyndt stor træterrasse med indgang til stuen. På den anden side af en lille privat vej ligger en del af grunden, som er en oase og består af græsplæne, mange forskellige slags træer / frugttræer, hyggelig terrasse. Haven er idyllisk og lukket og fremstår som et skønt fristed.

Er du til skøn natur i frie omgivelser, hvor familien har god plads både inde og ude og alligevel nær det meste, så skal du overveje at se denne ejendom.
Dokumenter
Her kan du hente dokumenter vedrørende sagen. Alle filerne er i PDF format.

Energimaerkning.pdfsag.pdf

Book fremvisning

Nordmorsvej 47, 7950 Erslev

Dine oplysninger


Ønsket tidspunkt

Byt din bolig

Dine oplysninger


Download dokumenter

Nordmorsvej 47, 7950 Erslev

Dine oplysninger


Bliv ringet op

Dine oplysninger