Uafhængig ejendomsmægler
Lav en ny søgning
 

Liebhaver landejendom med 2,6 ha. jord

FLOT VEDLIGEHOLDT NEDLAGT LANDBRUGSEJENDOM MED IDYLLISK OG GOD BELIGGENHED

Velkommen til Solbakken.

Her er der tale om én stor flot idyl og en super dejlig ejendom, der især tilgodeser behovet for beliggenhed, flotte løsninger og gode renoveringer. Det er en fantastisk grund, der bl.a. er kuperet og har et jordareal på 26.397 m2. Ejendommen ligger helt privat i skøn natur i skønne omgivelser, som kan nydes både inde og ude. Boligen har i 2012 gennemgået en totalrenovering i stueplan og 1. salen er opført i 1989 med løbende modernisering. Ejendommen ligger via lang grusvej i rolige omgivelser og stadig i cykelafstand fra bl.a. børnepasning og skole. Gode busforbindelser. Energimærke B, 193 m2. Ejendommen har et miljøvenligt jordvarmeanlæg og er overordentlig energivenlig. Boligen opvarmes til kr. 9.243 med luft til vand varmepumpe.
Ejendommens velholdte kvadratmeter er udnyttet til fulde.

Stueplan: Stort praktisk bryggers med masser af skabs- og bordplads, vask og plads til hårde hvidevarer. Herfra er der et godt soveværelse med indgang til en fin størrelse walk-in. Stort og meget fint badeværelse med hvidt inventar, håndklædetørrer og lækker stor bruseniche. Fra badeværelset er der både adgang til bryggerset og soveværelset. Via åben mellemgang fra bryggers er et køkken/alrum, der emmer af lys og luft. Et velindrettet og moderne kvalitetskøkken med inventar i sort / hvidt. Køkkenet er med meget bordplads samt et flytbart bord. Der er en stor 90cm induktionsplade og emhætte. I vinkel med køkken er alrum og stue, der er et stort fint rum med ophængt brændeovn. Køkken, alrum og stue er helt bestemt husets hjerte med meget lys og en skøn udsigt, 2 dobbelte døre i gavl med udgang til østvendt terrasse. Yderligere er der også udgang fra køkken til en stor nordvendt terrasse. Fra stuen er der entre med indgang til endnu et dejligt lyst værelse og trappe til 1. salen. Hele stueplan er lavet fra sokkel i 2012. Alle gulve i stueplan har gulvvarme. Der er kvalitetsgulve overalt og alt inventar er HTH.
1. salen er indrettet med opgang til stue / fællesområde og herfra er der endnu en hyggelig stue med brændeovn og en vidunderlig udsigt til skøn natur, og kik til Nykøbing. Derudover er der et mindre værelse, et meget stort værelse og et badeværelse. Hele 1. salen er i kip med synlige bjælker og fremstår lys og imødekommende. Vinduerne er løbende skiftet fra 2008 og frem. Der er godt 20 m2 kælder under huset fordelt på 2 rum med adgang fra gårdsiden. I kælderen står jordvarmeanlægget og der er vand, afløb og el. Kælderen vil være oplagt til vinkælder, grovkøkken eller lign.

Ejendommens have miljø ligger ganske ugeneret omkranset af mindre skovareal, og er absolut overskuelig at holde. De 4 solrige terrasser gør det muligt at fange solen hele dagen, mens en anden del af haven byder på frodige frugttræer og buske samt plads til boldspil og spil på havens petanque bane.
Idyllisk er bestemt denne 4-længede ejendom med gårdsplads og gode udbygninger. Udbygningerne har bl.a. en meget stor garage, et godt værkstedsrum, to yderligere rum, en stald og en lade. Garagen er stor og kan bruges som gildesal, værksted eller hvad man lyster.
Grunden på godt 2,6 ha. er helt speciel og her er det kun fantasien som sætter grænser for benyttelse. På grunden er en lille sø med rindende vand og et læskur til heste. Grunden er delvis kuperet med flere gyder og kan ikke beskrives, men skal virkelig opleves.
En vidunderlig ejendom med både et dejligt stuehus, fine udhuse og en fantastisk naturgrund med rigt (vildt)dyreliv i totalt fredelige og private omgivelser og dog stadig kun få km. fra bl.a. børnehave, skole og 5 min. kørsel til Nykøbing eller Vils.

Muligheder med denne beliggenhed

Det bør understreges at beliggenheden af denne ejendom er fabelagtig idyllisk, og den 2,6 hektar store grund giver et væld af muligheder. Størrelsen på grunden, det kuperede terræn, den lille skov og det rindende vand i søen, gør det muligt at holde heste, får eller andre dyr, at bygge eksempelvis en lille golfbane, ridebane, frugtplantage, tennisbane eller anlægge en stor køkkenhave. Det er kun fantasien der sætter grænser.
Ejendommen emmer af natur, idyl og privatliv, og er oplagt til børnefamilien som ønsker et godt beliggende kvalitetshus med muligheder for dyrehold og nærhed i familielivet.
Alternativt vil ejendommen også være rigtig god til den erhvervsdrivende, som har brug for god plads og et ønske om en idyllisk og unik beliggenhed med kort afstand til A26, Nykøbing og Vils.



Dokumenter
Her kan du hente dokumenter vedrørende sagen. Alle filerne er i PDF format.

Energimaerkning.pdfsag.pdf

Book fremvisning

Næssundvej 92, Lødderup, 7900 Nykøbing M

Dine oplysninger


Ønsket tidspunkt

Byt din bolig

Dine oplysninger


Download dokumenter

Næssundvej 92, Lødderup, 7900 Nykøbing M

Dine oplysninger


Bliv ringet op

Dine oplysninger