Uafhængig ejendomsmægler
Lav en ny søgning

180 graders FJORDUDSIGT

Sommerhus med 180 graders FJORDUDSIGT og fantastisk beliggenhed: Grund til Limfjorden med 10 meter fra hus til strand, skøn natur, nabo til Legindbjerge skov, få km. til Jesperhus og Nykøbings centrum. Her kan familien sidde i stuen eller på terrassen og se børnene lege i strandkanten og bade i trygge omgivelser. Vidunderlige gåture står i kø, enten langs fjorden, forbi Sallingsund Færgekro, op i Legindbjerge Skov / Jesperhus. Eller tage cyklen og køre de få km. på nyanlagt cykelsti til Nykøbing, som er en charmerende by med en hyggelig gågade, havn, mange gode spisesteder, og tilmed har byen også kulturelt meget at byde på. Det er svært ikke at holde af en beliggenhed som denne.
Sommerhuset har aldrig været udbudt og har været i familiens eje, siden det blev bygget i 1933. Sommerhuset er beliggende på en dejlig grund mellem Limfjorden og vejen med skoven ovenfor. Det er selvfølgelig en naturgrund, der går i fuld harmoni med et pænt og meget velholdt sommerhus på 72 m2 i sortmalet træ - senest ført up-to-date i 2007. I øvrigt tilsluttet offentlig vandforsyning og kloak siden 1980’erne.
Velkommen indenfor i en bolig, der oser af hygge og er holdt i naturmaterialer, der er samhørig med en unik og fantastisk beliggenhed. Indretning: Entre med et disp. rum og indgang til 2 soverum, der begge har køjesenge, hvoraf øverste kan slås op. Fra entre er der både adgang til et badeværelse med brus og adgang til husets hjerte bestående af et stort fælles rum med køkken / alrum og stue med udgang til terrassen. Fra hele fælles rummet er der en super skøn udsigt ud over Limfjorden til Glyngøre. Kan det blive bedre, at sidde i sofaen med ild i brændeovnen eller på terrassen og nyde Limfjorden på nærmeste hold samtidig med, at man kan overveje at gå de få skridt ned og tage en dukkert i Limfjorden - for de morgenduelige mens solen står op over Fur. Det er fakta og ikke drømme. Fra stuen er der yderligere 2 gode soverum. Sommerhuset har en god indretning og her er plads til mange.
Der er god 4G dækning (ADSL bredbånd kan yderligere etableres via allerede installeret telefonstik) og dermed også mulighed for at holde sig opdateret, samtidig med at tilværelsen nydes på en vidunderlig grund med mange gode oplevelser i området.


Dokumenter
Her kan du hente dokumenter vedrørende sagen. Alle filerne er i PDF format.

Book fremvisning

Sallingsundvej 89, 7900 Nykøbing M

Dine oplysninger


Ønsket tidspunkt

Byt din bolig

Dine oplysninger


Download dokumenter

Sallingsundvej 89, 7900 Nykøbing M

Dine oplysninger


Bliv ringet op

Dine oplysninger