Uafhængig ejendomsmægler
Lav en ny søgning
 

En Perle nærmest på stranden - villa som også kan benyttes til fritidsbrug

Det lille hus ved stranden under broen er charmerende med direkte adgang til strand og fjord og selvfølgelig med en fantastisk fjordudsigt med Salling og Glyngøre i baggrunden. Denne perle ligger få meter fra stranden og Limfjorden i et vidunderligt område med skøn natur, få meter til Legind skov, få km. til Jesperhus og Nykøbings centrum. Her kan familien sidde i stuen eller på terrassen og se børnene lege i strandkanten og bade i trygge omgivelser. Vidunderlige gåture står i kø, enten langs fjorden, forbi Sallingsund Færgekro, op i Legind Skov / Jesperhus. Eller tage cyklen og køre de få km. til Nykøbing, som er en charmerende by med en hyggelig gågade, havn, mange gode spisesteder og tilmed har byen også kulturelt meget at byde på. Det er svært ikke at holde af en beliggenhed som denne.

Huset består af 51 m2 bolig med følgende indretning: direkte indgang i en dejlig stue med en fantastisk udsigt, som nærmest føles som om, at man er på fjorden. Her er brændeovn, store vinduer og skydedør til terrassen, der er vendt mod strand og fjord. Fra stuen er der et soveværelse med skab, ligeledes med fjordudsigt og fra stuen er der et ældre køkken med udgang til overdækket altan med videre gang ned i haven. Fra køkkenet er der adgang til badeværelse med bruser. Trægulvene i stuen, værelse og køkken er pudset og malet i januar af et gulvfirma. Der er ubenyttet kælder, hvor der kun er adgang via et kældervindue på sydsiden.

Tilhørende er et udhus bygget i mursten og med sine 20 m2 er det kun fantasien som sætter grænser for benyttelse heraf. Udhuset kan virkelig blive lækkert og som sagt benyttes til mange formål og ligger selvfølgelig også med udsigt til Limfjorden. Udhuset er delt med 2 rum.

En virkelig skøn naturgrund og uanset hvor du opholder dig, vil du både kan se, høre og dufte Limfjorden. Der er rig mulighed for at nyde sit unikke sted med både en dejlige grund med 2 ophævet terrasser og tilmed en hyggelig terrasse mellem hus og udhus. Der er god plads til parkering og ikke langt derfra er der en badebro. Grunden er velanlagt med flisegange med stadig holdt i naturens egen stil.

Ejendommen har aldrig været til salg og sidst handlet intern i familie i 1973 og dermed også et udtryk for, at man kommer til at elske stedet, omgivelserne, et rigt dyreliv og i den grad de muligheder både fjorden og skoven giver for aktiviteter til både børn og voksne.
Dokumenter
Her kan du hente dokumenter vedrørende sagen. Alle filerne er i PDF format.

ElInstallation.pdfEnergimaerkning.pdfsag.pdfTilstandsrapport.pdf

Book fremvisning

Sallingsundvej 93, 7900 Nykøbing M

Dine oplysninger


Ønsket tidspunkt

Byt din bolig

Dine oplysninger


Download dokumenter

Sallingsundvej 93, 7900 Nykøbing M

Dine oplysninger


Bliv ringet op

Dine oplysninger