NYHED


Ejendommen
![]()
Have
![]()
Ejendommen
![]()
Køkken
![]()
Køkken
![]()
Køkken
![]()
Spisestue
![]()
Stue
![]()
Udestue
![]()
Udestue
![]()
Gang
![]()
WC - stueplan
![]()
Værelse
![]()
Værelse
![]()
Værelse
![]()
Altan
![]()
Værelse
![]()
WC - 1. sal
![]()
Værelse
![]()
Bryggers / Vaskerum
![]()
Badeværelse kælder
![]()
Garage
![]()
Ejendommen
![]()
Have - udsigt
![]()
Ejendommen
![]()
Ejendommen
![]()
Terrasse
![]()
Have og udsigt fra altan.
![]()
Have
![]()
Ejendommen


Rummelig villa med udsigt til marker og plads til hele familien - Energimærke B.
Nyhed.
Velkommen til en stor og velholdt villa på hele 215 m², smukt placeret i et roligt område i udkanten af Nykøbing. Her får familien masser af plads, en veldisponeret indretning fordelt på tre plan samt en skøn beliggenhed med udsigt over haven, de åbne marker og de omkringliggende vidder. Ejendommen fremstår i god stand og er løbende forbedret, herunder med udskiftning af træværk til HardiePlank og maling af taget i 2023. På førstesalen er plastvinduerne ligeledes udskiftet i 2023, og boligen suppleres desuden effektivt med to luft-til-luft-varmepumper.
I stueplan bydes man velkommen i en entré med videre adgang til fordelingsgang og trappe til både førstesal og kælder. Stueetagen rummer to gode værelser, et WC (tidl. bad), samt et dejligt køkken med fin plads til et spisebord. Fra køkkenet åbner dobbelte franske døre op til den store og indbydende stue, hvor de store vinduespartier giver et skønt kig til haven og markerne. Stuen har direkte forbindelse til den hyggelige udestue, der blev etableret i 2000, og som forlænger sæsonen med et lyst opholdsrum og udgang til haven.
Førstesalen er indrettet med repos, WC og tre værelser. Det ene værelse er særligt stort og fleksibelt, så det både kan fungere som soveværelse, ekstra stue eller et attraktivt hænge-ud-rum for familiens unge. Herfra er der adgang til walk-in-closet og til en bred svalegang, hvor udsigten kan nydes i fredelige omgivelser. I kælderen findes et praktisk bryggers med opgang til stueplan samt udgang til en overdækket del ved garagen, badeværelse og to gode disponible rum med mange anvendelsesmuligheder.
Grunden er velanlagt med pæn forhave, god parkering og nedkørsel til garage. En sti fører om til den hyggelige, sydvendte have, hvor terrasseområdet er delvist overdækket og indbyder til lange sommerdage, grillmiddage og afslapning under åben himmel. Området er fredeligt og familievenligt med blandt andet legeplads i nærheden, mens beliggenheden direkte op til marker giver en fornemmelse af luft, natur og ro – uden at gå på kompromis med nærheden til Nykøbings faciliteter.
Salgsopstilling mv. kan ses ved klik på kassen: Dokumenter.