



Hyggeligt hus central beliggende i Ø. Jølby.
Her får du alt i alt 3 gode værelser, kontor, 2 stuer, nem og hyggelig grund for en lav månedlig ydelse.
Centralt beliggende byhus i Ø. Jølby i gåafstand fra både skole, børnepasning, bus, indkøb, fritidsaktiviteter mv. Huset er velegnet til familien som gerne vil bo centralt med god plads både inde som ude og samtidig have en fornuftig månedlig ydelse.
Indeholder: entré med trappe til 1. sal, dejlig stue med trægulv og vinduer til vejen. Hyggeligt køkken med lyst malet inventar og herfra er der mellemgang med plads til hårde hvidevarer og videre gang til et større værelse. Fra køkkenet er der baggang med udgang til lukket vestvendt gårdhave, et badeværelse i ældre stil med gulvvarme og bruseniche. Yderligere er der endnu en hyggelig moderniseret stue med trægulv, god plads og udsigt til haven. 1. salen er renoveret i 2008 og fremstår lyst og venligt med kontor, et soveværelse med synlige bjælker og gennemgang til endnu et værelse. 1. salen fremstår fint og lyst.
Grunden er udlagt med gårdsplads, hyggelig nem og privat have mest bestående af græsplæne, hæk og en dejlig ugeneret gårdhave mod syd / vest.
Et hyggeligt hus på en passende grund med en god beliggenhed. Huset er bestemt et godt bud på en bolig til det unge par / familie eller en enlig, der blot gerne vil have god plads.